Laserwar​

Laserwar​

Laserwar og Lasergame minder meget om hinanden.

Laserwar foregår på vores udendørs Laserwar-bane, og med geværer der ligner rifler. Desuden er forbindelsen mellem riffel og pandebånd trådløst, så man slipper for en ledning, der hænger i vejen, når man sniger sig ind på fjenden.

Vores Laserwar-bane består af mange forskellige barrikader og forhindringer, så der er rig mulighed for at snige sig ind på modstanderne eller ligge i skjul og vente på at de rykker frem.

På hverdage, kan der også være mulighed for at spille på vores paintballbaner, hvis banerne ikke er optaget af paintball-arrangementer.

Vores AK12-Predator Laserwar-geværer har en længde på 70 cm og en vægt på ca. 1 kg, og kan benyttes af langt de fleste personer, helt ned til omkring 6-8 år. AK12-Predator kan skyde over 150 meter, så der er god mulighed for at ramme modstanderne fra lang afstand.

I Laserwar spiller vi primært Team Deathmatch, hvor 2 hold spiller mod hinden og når man bliver elimineret, kan man genoplives ved sin base. Det hold, der skyder flest modstandere, vinder spillet. Hvis i har ønsker til spil, så kan i altid snakke med instruktøren, og så vil han se om det kan implementeres.

Vi afsætter 50 minutter til arrangementet og på den tid, kan i forvente 4-5 spil.

I spiller Laserwar i jeres eget tøj, og må forvente at blive beskidte, så det er en god ide at medbringe skiftetøj.

Odense Paintball

Bladstrupvej 243, 5270 Odense N

Klik her for rutevejledning

CVR: 27118631

Kontaktoplysninger

Telefon: 6618 8737

Telefon: 4044 5879

info@odensepaintball.dk